Visitkort, lav et godt visitkort. Sådan undgår du de klassiske fejl

  • 3
    Shares

Visitkort som vi kender i dag har egentlig ikke forandret sig ufattelig mange år. Det er meget traditionelt bundet. Formatet har heller ikke forandret sig meget og stort set alle falder tilbage på det traditionelle kort i dankortstørrelse.

Der er faktisk rigtig mange der laver de klassiske fejl med visitkortet. Her vil du lære om dem, så du kan forholde dig til dem og måske undgå dem.

Visitkortet stikker ikke ud af mængden

Er det fordi vi ikke er kreative nok til at lave noget nyt?

Men selv de kreative løsninger, så som folde- og rive-midt-over løsninger, så bliver det alligevel stadig ret ensformigt. Det vil sige at kortet stikker jo ikke rigtig ud af mængden.

Omvendt tænker vi også, at det ikke må være for meget, for så bliver det en irritation, når det ikke passer sammen med de andre i bunken.

For mange informationer eller for få

Hvad er det egentlig for nogle informationer der skal være på kortet? Er det til køber eller er det til sælger?

Men er informationerne ikke til den sælger der gerne vil i kontakt med dig?
Det vil sige, til f.eks. et netværksmøde, taler to mennesker sammen og finder ud af om der er forretning. Her er det sælgerens opgave at få dine kontaktoplysninger.
Den mest akavede og forkerte måde at sælge på er jo, at sælger giver dig sit visitkort i håb om at du kontakte ham. Det er jo hans opgave at sælge…

Hvad skal der så være på kortet?

Læs også:Flotte design - seks gode principper du bør følge

Basisinformationerne er nødvendige: dit navn, e-mail og telefonnummer er faktisk alt rigeligt. Et logo og evt. firmanavn gør heller ikke noget. Hvis der er mange i firmaet, tilføj da også gerne en arbejdstitel. Er det til en person, så har arbejdstitler ikke meget anvendelse, med mindre det er direkte salgsfremmende.

Visitkort bruges som reklameplads

Ja, det er jo smart nok.

At lave en lille reklame for et eller andet på visitkort. Måske en lille rabatordning, så du allerede har stor chance for at hive kunden hjem. Den virker måske i en webshop. Det kan også være en rabat som kan anvendes i virksomheden.

Det er dog uprofessionelt at se dit visitkort som en reklameplads. Visitkortet repræsenterer en person og en virksomhed.

Tænk altid branding før du tænker reklamer.

Visitkortet bliver (måske) overtaget af teknologien

Det kommer nok til at ske en dag, før eller siden. Der er nok stadig lang vej til, at visitkortet uddør. Om det får andre funktioner, er nok også tvivlsomt.

Men med CRM databaser, Facebook og LinkedIn bliver kontaktinformationen gemt i centrale databaser og så bliver visitkorts anvendelsesmuligheder begrænsede.

Men hvem ved, måske kommer dit Facebook og LinkedIn tagname til at stå der i stedet?

Læs også:Sådan forbliver dine visitkort relevante i 2018

Var denne artikel nyttig? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver måned flere gode råd til, hvordan du kan gøre din virksomheds kommunikation mere effektiv.